unisportShop2017

Referat: Smal sejr i skuffende præstation

BenzAjax

Kampstart - Så er vi ved at være klar til kampstart! Og det er med Bale, Vinicius og Benzema oppe foran. Bale altså foretrukket foran Lucas, der ellers har siddet solidt på pladsen den seneste tid.

4. minut - Ajax presser utrolig højt fra kampens start, og Real Madrid-spillerne kan slet ikke få ro. Vi har vel næsten ikke haft bolden på Ajax' banehalvdel endnu.

9. minut - Ramos smider bolden væk med en ringe aflevering til Vinicius, og det ender med en farlig chance til Ziyech, som Vinicius, af alle, får presset i afslutningsøjeblikket, og bolden ryger forbi mål.

10. minut - Endnu et tåbeligt boldtab er tæt på at give Ajax en kæmpe chance. Real Madrid kan ikke sætte to afleveringer sammen lige nu, og det er Ajax der dominere kampen.

14. minut - Vinicius tager en tur på kanten, og afslutter flot på Onana! Første gode afslutning til Real Madrid i kampen.

26. minut - Tadic rammer stolpen! Forfærdelig kamp af Real Madrid indtil videre, og nu fik Ajax kampens bedste chance. Tadic mister dog balancen i en duel med Ramos, og får derfor ikke afsluttet helt så godt som han ville. Skudet tager dog alligevel den ene stolpe på vej ud.

36. minut - KÆMPE REDNING AF COURTOIS! Ajax leger med Real Madrid-forsvaret, og bolden ender hos en fuldstændig fri Ziyech, men Courtois er lynhurtigt ude, og redder bolden flot! Her burde Ajax have været foran...

37. minut - Og så kom målet... Denne gang er Courtois skurken. Ajax sparker et hjørne ind i feltet som bliver headet på Courtois der på en eller anden vis får bolden pareret tilbage i feltet, hvor Ajax kommer først på bolden og haeder den ind.

37. minut - Dommeren skal ud til VAR-skærmen, der er muligvis offside på riposten, da Courtois bliver generet af en Ajax-angriber i offside-position.

37. minut -  OFFSIDE! Dommeren dømmer korrekt offside! Modigt af dommeren at tage den beslutning på Johan Cruyff Arena! Modigt, men helt sikkert korrekt, da angriberen fuldstændig blokerer Courtois mulighed for at komme ud til bolden.

Halvleg - Forfærdelig kamp af Real Madrid, der kan takke Courtois, og VAR, for at de ikke er bagud ved halvleg. Der skal virkelig ske noget i anden halvleg hvis man skal have point med hjem fra Amsterdam.

47. minut - Vi starter anden halvleg i samme spor. Fejlaflevering efter fejlaflevering, og en stor chance til Ajax.

50. minut - Endelig en god chance til Real Madrid! Benzema får et fladt indlæg tilbage i feltet som han trykker på mål, men Onana redder den.

51. minut - Stor chance i den anden ende til Neres, men Courtois står sikkert, og redder den ud til hjørne.

60. minut - GOOOOOOOOOOOOL!!!! Benzema fortsætter! Vinicius med hele forarbejdet hvor han dribler forsvaret, og tager den kloge beslutning at aflevere til en helt fri Benzema i stedet for den svære afslutning! Og Franskmanden er helt kølig, og smækker den stensikkert i kassen! 1-0 til Real Madrid!

75. minut - 1-1... Ziyech udligner.

87. minut - GOOOOOOOL!!!! ASENSIOOOOOOO! 2-1! Fremragende indlæg fra Carvajal, med sin første gode aktion i kampen, til Asensio det sikkert lægger den ind!

89. minut - Ramos spænder ben for Dolberg, og får gult. Det betuder at kaptajnen ikke er med i returopgøret på Bernabeu.

Slut - Elendig kamp af Real Madrid, men vi vinder stadig 2-1. Fint resultat at tage med hjem til Madrid, på en virkelig dårlig dag.

Startopstillinger:

Real Madrid: Courtois, Carvajal, Ramos, Nacho, Reguilon, Modric, Casemiro, Kroos, Bale, Benzema, Vinicius

Ajax: Onana, Mazraoui, de Ligt, Blind, Tagliafico, Schöne, de Jong, Van de Beek, Ziyech, Tadic, Neres

Kampens spiller: Courtois får den i dag. Han ser ikke så god ud på det mål som Ajax fik annulleret, men derudover havde han flere store redninger, og på en dag hvor resten af holdet spillede horibelt det meste af kampen, er kampens spiller let vundet i dag.

Kampens badebold: Det er svært at vælge. Man kunne smide alle navne i en pose og trække et tilfældigt navn op, og man ville ikke kunne sige noget til det lige gyldigt hvem det var. Carvajal stod som det klareste navn til denne, indtil han lavede sin flotte assist til det afgørende mål.

Kampens detalje: Vinicius' dribletur før 1-0-målet, og det er han tager den kloge beslutning og aflevere for en gang skyld.

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.