unisportShop2017

Mundo Deportivo: Real Madrid overvejer Marc Roca seriøst

Real logo 241118

Ifølge Mundo Deportivo overvejer Real Madrid seriøst at hente Espanyols unge spanske midtbanemand, Marc Roca.

Den 22-årige spiller var en af de stærkeste spillere på Spaniens U21-hold, som vandt EM tidligere på sommeren og forventningen i Spanien er, at han bliver en fast del af Spaniens A-landshold i løbet af meget kort tid.

I Real Madrid er han udset til at være en gardering for Casemiro sammen med Fede Valverde og Marc Roca kan være et alternativ, hvis ikke det lykkes at hente enten Christian Eriksen eller Paul Pogba.

Marc Roca har i løbet af sommeren været meldt på vej til Bayern München, som i sidste ende ikke var villige til at betale frikøbsklausulen på 40 millioner €.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

Jovic: Jeg kan kun grine af leje-rygterne

JOVIC 380x501Thumb

Luka Jovic har ikke meget til overs for de vilde rygter, som i den forgangne uge sendte ham på et lejeophold.

Han er blevet interviewet til hjemlandets Novosti og her bliver han spurgt ind til Zidane. Her siger han:
- Han tror på mig og hans mening har ikke ændret sig i den tid, hvor vi har arbejdet sammen. Jeg lærer fra dag til dag, og det er jeg meget tilfreds med, fordi han som spiller og træner er en af de bedste i verden.

Om at være ambitiøs, siger han:
- Jeg er klar til at give det maksimale og tilbyde alt hvad jeg kan. Jeg forventer ikke at spille alle kampe med det samme, men jeg opnår mine mål gennem hårdt arbejde og dedikation.

Om kollegaen Benzema:
- Han er en meget interessant angriber, som har masser af erfaring, som jeg vil forsøge at lære af. En af de bedste ting i fodbold er at kunne spille ved siden af de store spillere, når man er ung og kan lære af dem. Alle spillerne har taget godt imod mig og jeg har det godt med dem alle. Vi griner hele tiden i truppen.

Om de tidlige exit-rygter fra Real Madrid:
- Historier som disse får mig til at le. Medierne har altid den slags historier. Jeg har været vant til alle rygterne fra starten af min karriere og det har jeg accepteret, at de altid vil opstå. Tiden vil fortælle sandheden.

Om titler:
- Vi har haft en periode med forberedelse og en enkelt kamp, ambitionerne i Real Madrid handler altid om mesterskaber og nu nærmer tiden sig, hvor vi skal vise vores rigtige styrke og det, som vi kan.

Log-på for at kommentere